Pulsen op, smilet frem

Svævebaner
på danske legepladser

Svævebane, zipline, tarzanbane - tre ord for det samme: en wire, en hængestol og et drag tværs over legepladsen. Find dem tæt på dig - eller find den længste i landet til en weekendtur værd at huske.

Hvad er det

Hvad er en svævebane på en legeplads?

En svævebane består af en stålwire spændt mellem to faste punkter - oftest en lille bakke i den ene ende og en lavere endepæl i den anden. En vogn med en hængestol eller sele kører på wiren, så barnet sætter sig, slipper - og glider den anden vej. De fleste anlæg er 15 til 40 meter lange. Banens skråning er lille, så hastigheden bliver fart med smil, ikke fart med skræk.

"Zipline" er det engelske ord for samme legeplads-redskab. "Tarzanbane" bruges nogle steder om hængebaner med reb i stedet for wire - men ordet bruges i daglig tale ofte synonymt med svævebane. På Legepladsfinder samler vi alle tre under svævebane-tagget, så du kan finde dem under ét opslag.

Vil du dykke ned i materialerne og sikkerhedsstandarderne? Slå op i ordbogen, eller spring direkte til listen over legepladser med svævebane.

Til turen

Tre gode råd inden I tager hen til svævebanen

Vent et minut mellem ture

Lad det første barn komme helt af før det næste sætter sig på. Det er den hyppigste årsag til skrub på knæ og albuer ved svævebaner.

Tjek hængestolen

Sid solidt og hold fast med begge hænder. Selve wiren er konstrueret til at bære voksne, men hængestolen er typisk dimensioneret til 60-90 kg, så voksne kan også tage en tur.

Lukket fodtøj er en god ide

Klipklappere falder af midtvejs. Sneakers eller gummistøvler er bedre - så slipper man også for sand i tæerne ved landing.

By for by

Find svævebanen tæt på dig

Svævebaner ligger spredt over hele landet. De fleste store kommuner har mindst en eller to på de største legepladser - oftest i Fælledparken-stil parker, store skovlegepladser eller naturskolernes anlæg.

FAQ

Om svævebaner

Hvad er forskellen på svævebane, zipline og tarzanbane?

Det er i praksis det samme på en legeplads. "Svævebane" er det danske ord, "zipline" det engelske, og "tarzanbane" er et populært navn, der oftere bruges om hængebaner med reb. Alle tre er en wire med en hængestol eller sele, man glider hen ad.

Hvor lang er en svævebane?

Almindelige offentlige svævebaner er 15-40 meter. De længste i landet - oftest i Naturstyrelsens og naturskolernes anlæg - kan være op til 70-100 meter, men det er undtagelsen.

Fra hvilken alder må man bruge en svævebane?

Producenterne anbefaler typisk 4-5 år og opefter. Mange anlæg har en lavere hængestol til de mindste børn og en højere til de større.

Må voksne også prøve?

Ja - de fleste hængestole bærer 60-90 kg. Tjek belastningsgrænsen ved start, hvis den står markeret. Vær opmærksom på, at endebremsen er dimensioneret til børnevægt - landingen er hårdere for en voksen.

Er svævebaner sikre?

Ja. De følger EN 1176/1177-sikkerhedsstandarderne, inspiceres årligt, og har faldgummi eller blødt underlag under wiren. Vent altid med næste tur til det forrige barn er helt af.

Koster det noget at prøve?

Nej. Offentlige legepladser med svævebaner er gratis at bruge. Klatreparker og forlystelsesparker med højbaner og sele er noget helt andet og kræver billet.

Hvad gør jeg, hvis svævebanen sidder fast på midten?

Det sker, hvis barnet er for let eller wiren er fugtig. Den voksne kan trække barnet det sidste stykke - banen er konstrueret, så det er muligt. Inspekter wiren og hængestolen efter åbenlyse skader, og meld det til kommunen, hvis noget ser galt ud.

Find den nærmeste svævebane

Gratis at bruge. Log ind med Google, hvis du vil tilføje en anmeldelse eller en ny legeplads med svævebane.

Opret profil

Gratis · log ind med Google