Når et barn klatrer op ad et net, sker der mere end fysisk anstrengelse. Hjernen kortlægger kroppens position i rummet, koordinerer hænder og fødder, og lærer at gøre det igen næste gang. Det er ren motorisk udvikling — pakket ind som leg.
Grovmotorik: hele kroppen i bevægelse
Grovmotorik handler om de store muskler — løb, hop, klatre, springe. Legepladsen er en grov-motorisk kraftcenter på en måde få andre rum kan matche.
- Gynger træner balance og rytmiske bevægelser.
- Klatretårn træner styrke, planlægning og kropsbevidsthed.
- Rutsjebaner træner fart-tolerance og dybdesyn.
- Sand at løbe i træner muskelkraft (mere end græs).
Finmotorik: små bevægelser med store konsekvenser
Finmotorik er fingre og håndled — det barnet senere skal bruge til at skrive, knappe knapper og bruge bestik. På legepladsen sker den træning ofte i sandkassen og ved klatrenet.
- Sandkasse-leg styrker fingre og hånd-øje koordination.
- Klatretov og net træner greb-styrke.
- Skrue-låg eller hjul i legeudstyr træner pinch-greb.
Vestibulær sans — den oversete sans
Den vestibulære sans sidder i øret og fortæller hjernen, hvor i rummet du befinder dig. Den udvikles ved at vippe, gynge, snurre rundt og hænge på hovedet. Børn der ikke får trænet vestibulær sans får ofte problemer med koncentration og balance senere.
Proprioception — kropsfornemmelse
Proprioception er hjernens fornemmelse for, hvor lemmer er i forhold til hinanden — uden at man ser dem. Klatreaktiviteter, hvor man ikke kan se sine fødder, er enestående til at træne det.
Hvor er forældrenes plads?
Den motoriske gevinst sker, når barnet selv finder ud af løsningen. Hjælp så lidt som muligt — kun ved reel sikkerhedsrisiko. "Du kan!" er ofte mere udviklingsfremmende end "Vent, jeg løfter dig op".
Hvornår skal man bekymre sig?
Hvis et barn på 4 år ikke kan hoppe samlet med begge ben, balancere ét sekund på ét ben, eller går ekstremt klodset, er det værd at tale med sundhedsplejersken. Tidlig motorisk støtte virker.